Kør racerbil med CITO Car Lease

5 timers event

Fri vand/sodavand

1 t. køretid pr. mand

Præmieoverrækkelse

I samarbejde med Momentum Racing tilbyder CITO Car Lease A/S dig nu muligheden for at blive racerkører for en dag – og vel at mærke i en ægte baneracerbil!

Kør i den samme bil som i Super GT-klassen!
Mitjet, der er opbygget med samme ramme, gearkasse ,hjul osv. som de kendte Super GT biler: Mitjet er en fuldblods racerbil med sekventiel gearkasse, hvor du bare holder fuld gas og hiver i gearstangen. 230 HK og 750 KG er opskriften på en super sjov racerbil.

CITO Car Lease A/S tilbyder arrangementet til en speciel nedsat pris, såfremt du tilmelder dig hér på siden. Prisen er  2.695,- + moms pr. person. Der er 3 personer pr. bil, så har du to andre venner, kan I få en bil for jer selv.

Dato'en er 24. maj 12.30 til 17.00 på Padborg Park

Arrangementet bliver kun gennemført, såfremt vi samlet får 18 tilmeldinger.
Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.

Der er som nævnt 6 biler på banen samtidig, så man kan sagtens melde flere biler til og få en hyggetur ud af det med venner, kunder eller medarbejdere.

Hele eventet tager ca. 5 timer og herunder finder du et program for dagen:

Vi starter dagen med at få noget frokost, hvorefter vi sammen får instruktion i bane, biler og regler der gælder for dagen.

Så går vi ned og klæder om og får køredragt på og finder en hjelm der passer (begge dele bliver stillet til rådighed).

Derefter går vi ud til bilerne, hvor man vil få en grundig instruktion i hvordan de virker, hvad man skal være opmærksom på mv.

Når det er overstået starter vi stille og roligt ud med at køre “pacecaromgange” hvor alle får mulighed for at køre et par omgange bag instruktøren i bilen foran, som viser
ideallinjer og forklarer om banen.

Nu er alle inde i det hele og vi tager hul på selve træningen/kvalifikationen hvor man selv bestemmer køreskift – vi kører med åben pitlane.

Inden selve løbet skal der lige tankes og vi holder derfor en lille pause her.

Når alle biler er tanket, bliver man linet op efter tiden i kvalifikationen og derefter bliver løbet startet hvor man så skal lave pitstop med køreskift.

Efter løbet vil der være præmieoverrækkelse hvor top 3 vil komme på podiet og blive præmieret.

TILMELDINGSFORMULAR

Eventet bliver faktureret som “teambuilding/netværk” så man vil kunne trække det fra hvis man har en virksomhed.

Under hele eventet vil der være fri vand/sodavand og der vil også være opsat et stort TV hvor man kan følge alle tider/placeringer og pitstop løbende.

Hver person får lige meget køretid og den samlede køretid på banen er lige under en time pr. person. For folk uden for motorsportens verden, lyder det måske ikke af meget – men i motorsport varer et heat typisk 15 min og man kører højest 2 om dagen i en raceweekend.

Så når man har kørt på banen her så intents i næsten en time tilsammen, så kan jeg godt love for at man er brugt (på den gode måde) – det er hårdere end man tror 

Selvom det jo er “racerløb” så kører alle med respekt for hinanden og der teorien bliver der også lagt vægt på at forklare hvordan man gør ved overhalinger, kørerskift mv.

Det er ret unormalt med forsikring i motorsports verden, men der er forsikring på alle bilerne.
Selvrisikoen for en totalskade er 10.000 kr. excl. moms og der kan på dagen købes en tillægsforsikring for et mindre beløb, så den maksimalt kan blive på 5.000 kr. excl. moms hvis man totalskader bilen.

Generelt er det ret sjældent at der sker noget som helst, der er masser af plads hvis det smutter med en indbremsning og på farlige steder er indlagt chikaner som gør at sikkerheden er i top.

Rent praktisk betaler man kun for det som går i stykker hvis der sker noget, så hvis man kører ind i et eller andet og der eks. ryger en forkofanger, så betaler man kun for den – men igen, det er rigtig sjældent at der sker noget.

Vi booker dagen efter “først til mølle” og tilmelding er bindende og først gældende efter fremsendte faktura er betalt.

Bestil en online fremvisning af bil

Personlige oplysninger
Tid og dato
Alternativ tid og dato
Besked

Book prøvetur

Beregn byttepris